Marketing Coordinator 20 January 2023
Marketing Coordinator - med udviklingspotentiale
Vi er inde i en rivende udvikling og søger derfor en marketingkoordinator, som vil være nøglepersonen i forbindelse med udvikling og styring af vores marketingaktiviteter
Jobbet
Du bliver bindeleddet mellem virksomhedens ledelse, salgsafdeling og leverandører, når vi skaber og vedligeholder virksomhedens salgs- og marketingmaterialer.
Dine arbejdsopgaver bliver bl.a. at udarbejde letforståelige salgsbudskaber på basis af oplæg fra de produktansvarlige, opgradering og vedligeholdelse af branchens bedste website, planlægning og koordinering af messer i Danmark og udlandet. Ansvar for kundedatabase, direct mails, elektroniske nyhedsbreve, koordinering og layout af brochuremateriale, manualer m.m., samt virksomhedens sociale platforme.
Kvalifikationer
Du er en kreativ person med en god teknisk forståelse. Du kan lide at have mange bolde i luften, og du har en praktisk og løsningsorienteret indstilling til opgaverne. Du ser det som en udfordring at sætte dig ind i vores produkter, og forstår at formidle produktteknisk information til professionelle kunder.
Du er vant til at arbejde med moderne IT og grafiske programmer.
Vores markedsføring og dialogen med vores kunder og samarbejdspartnere foregår primært på engelsk, hvorfor dine engelskkundskaber skal være i top. Et vist maritimt kendskab vil være en fordel, men er ikke en forudsætning.
Vi tilbyder
En plads på et vinderhold! – og et alsidigt og spændende job med personlige og faglige udviklingsmuligheder indenfor salg og marketing.
Vi har et innovativt og godt arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for stor indflydelse på din egen arbejdsdag og udvikling af jobindhold.
Du bliver en del af en meget professionel, dog uformel, organisation, hvor vi forventer højt engagement og ansvarsfølelse for de opgaver, du bliver stillet.
Attraktiv lønpakke forhandles individuelt efter kvalifikationer.
Tiltrædelse hurtigst muligt
Send din ansøgning til:
NAVTEAM A/S, Norgesvej 7, 5700 Svendborg
Att.: Executive Assistant Helle Rasmussen
mailto:.">.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe på tlf.: 41 44 60 02
Ansøgningen skal indeholde uddannelsespapirer, dokumentation for uddannelse og erhvervserfaring og gerne billede.
Alle ansøgninger behandles fortroligt.
Vurderingen af ansøgningerne og kandidaterne vil ske løbende og stopper, når vi har fundet den rigtige person.
Se den fulde jobannonce her.
Service Coordinator 12 October 2019
kundeminded købmand med koordinator-gen. Er det dig?
Vi udvider vores team og søger derfor en dygtig, detaljeorienteret og kundemindedienteret Service Coordinator.
Jobbet
Du vil få en central rolle og dine opgaver bliver koordinering af servicejobs world-wide. Du bliver det primære bindeled mellem vores kunder (danske og udenlandske rederier), skibe, leverandører, samt egne og eksterne serviceteknikere.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Tæt kontakt med alle interessenter i en serviceopgave
- Booking af egne og eksterne serviceteknikere
- Udfærdigelse af salgstilbud på service og reservedele
- Gennemgang af indkomne servicerapporter
- Gennemgang af indkomne fakturaer med relation til serviceopgaver
- Forberedelse til fakturering af serviceopgaver
- Brug og vedligehold af skibs- og udstyrsdatabaser
- Tæt samarbejde med salgsafdelingen
Kvalifikationer
Det er vigtigt, at du har overblik og kan agere med mange bolde i luften. Du trives med højt tempo og stor berøringsflade. Du tænker logisk, har øje for detaljen og kan prioritere din arbejdsopgaver.
Samtidig er du en god købmand med forståelse for udbud - efterspørgsel-princippet og med øje for mersalg.
Du mestrer dansk og engelsk på højt niveau i skrift og tale, har gode IT-kundskaber og er en positiv og resultatorienteret person. Du forstår betydningen af ordet SERVICE og har let til smil.
Maritimt kendskab og/eller teknisk forståelse er en fordel, men ikke en forudsætning.
Vi tilbyder
Et spændende og udfordrende job, hvor ikke to dage er ens, og hvor tempoet oftest er højt. Du får ansvar og en stor berøringsflade af kunder, leverandører og samarbejdspartnere. Du får mulighed for stor indflydelse på din egen arbejdsdag og udvikling af jobindhold.
Et meget alsidigt og selvstændigt job i en sund og velkonsolideret virksomhed. Du bliver en del af en uformel, men meget professionel organisation med et innovativt og godt arbejdsmiljø, hvor godt humør og trivsel er i fokus.
Vores værdier er engagement, fleksibilitet og ansvarsbevidsthed, og vi forventer det samme af dig.
Gagen forhandles individuelt efter kvalifikationer.
Tiltrædelse snarest muligt.
Vi indkalder løbende til samtaler og processen stopper, når vi har fundet den rigtige person.
Send din ansøgning til:
NAVTEAM A/S
Norgesvej 7
5700 Svendborg
Att.: Executive Assistant Helle Rasmussen
Ansøgningen skal indeholde relevante bilag samt dokumentation for uddannelse og erhvervserfaring og gerne billede.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe på tlf.: 41 44 60 02
Se jobopslaget her.
Accounting Assistant 01 May 2018
Har du øje for detaljen og er god til tal?
Er struktur, overblik og Excel ark en del af din DNA?
Så har vi jobbet til dig!
Jobbet
Du vil indgå i vores økonomiafdeling, hvor du bliver en del af et effektivt team.
Dine arbejdsopgaver i økonomiafdelingen vil bestå af:
- Fakturering
- Controllerfunktion i forhold til fakturering
- Afstemning og indberetning af moms
- Daglig bogføring af ind- og udbetalinger
- Håndtering og rykning af debitorer
- Månedlig afstemning af bankkonti
- Forskellige ad hoc-opgaver
I samarbejde med vores salgsafdeling skal du endvidere have fokus på vores airtime-forretning, dvs. abonnementer og forbrug af satellit-kommunikation. Du vil være bindeled mellem leverandør og kunde, og skal sikre kundens tilfredshed. Du gennemgår indkomne fakturaer fra leverandører og fakturerer til kunder.
Kvalifikationer
Du er mester i Excel og vant til at arbejde med moderne IT. Kendskab til C5 eller Navision vil være en stor fordel.
Du har erfaring med afstemning og indberetning af moms, ligesom det ikke er fremmed for dig at have med udenlandske datterselskaber at gøre.
Du er af natur positivt indstillet og sætter pris på smil og godt humør.
Derudover lægger vi vægt på, at du er: velstruktureret, detaljeorienteret, grundig i dine arbejdsrutiner, serviceminded, stabil, ihærdig og engageret, og at du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale.
Du har ingen problemer med at arbejde med deadlines.
Vi tilbyder
Et spændende og selvstændigt job i en sund, velkonsolideret og international virksomhed i vækst.
Du bliver en del af et fantastisk team i et innovativt og godt arbejdsmiljø, og får mulighed for stor indflydelse på din egen arbejdsdag og udvikling af jobindhold.
Vi er en meget professionel, dog uformel, organisation, hvor vi forventer højt engagement og ansvarsfølelse for de opgaver, du bliver stillet. Vores værdier er engagement, fleksibilitet og ansvarsbevidsthed, og vi forventer det samme af dig.
Gagen forhandles individuelt efter kvalifikationer.
Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 22. maj 2018 til:
NAVTEAM A/S, Norgesvej 7, 5700 Svendborg
Att.: Executive Assistant Helle Rasmussen
eller på e-mail .
Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe på tlf.: 41 44 60 02
Ansøgningen skal indeholde uddannelsespapirer, dokumentation for uddannelse og erhvervserfaring og gerne billede.
Se den fulde annonce her.
Financial Controller 01 May 2018
Financial Controller
Vi udvider vores team og søger flere folk, som vil være med til at videreudvikle en international virksomhed i vækst
Jobbet
Vi udvider vores eksisterende økonomiteam, og søger derfor en Financial Controller, som skal bidrage til videreudviklingen af en effektiv og velfungerende økonomiafdeling.
Du bliver en vigtig brik i den daglige drift af afdelingen, og deltager herunder med økonomisk sparring for ledelsen. Du trives med hands-on opgaver, og er herigennem med til at definere de interne processer og sikre kvaliteten. Du kender alle processer i en økonomiafdeling, og assisterer gerne på alle niveauer.
Kvalifikationer
Du har en baggrund eller uddannelse indenfor økonomi, og du er vant til at arbejde med finansbogholderi, controlling, analyser af regnskabstal og afstemninger i forhold til offentlige myndigheder.
Det er en fordel at have kendskab til moderskabsrapportering samt kontrol med datterselskaber og eksterne afdelinger.
Som person er du omhyggelig, detaljeorienteret og tilgængelig. Du er mødestabil og ansvarsbevidst.
Du bevarer overblikket, kan lide at have mange bolde i luften, og du har en professionel, praktisk og løsningsorienteret indstilling til opgaverne. Du taler og skriver engelsk uden besvær, og du er vant til at arbejde med moderne IT.
Vi tilbyder
Et job med både personlige og faglige udviklingsmuligheder, og hvor der er højt til loftet for den rette person.
Vi har et innovativt og godt arbejdsmiljø, hvor trivsel og professionalisme går hånd i hånd. Vi forventer højt engagement og ansvarsfølelse for de opgaver, du bliver stillet.
Attraktiv lønpakke forhandles individuelt efter kvalifikationer.
Send din ansøgning hurtigst muligt til:
NAVTEAM A/S, Norgesvej 7, 5700 Svendborg
Att.: Executive Assistant Helle Rasmussen
eller på e-mail .
Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe på tlf.: 41 44 60 02
Ansøgningen skal indeholde uddannelsespapirer, dokumentation for uddannelse og erhvervserfaring og gerne billede.
Bemærk venligst
Vurderingen af ansøgningerne og kandidaterne vil ske løbende og stopper, når vi har fundet den rigtige person.
Se den fulde annonce her.
Controller 01 May 2018
Financial Controller
Vi søger en stærk og erfaren Financial Controller, som kan bidrage til fortsat vækst af virksomheden
Jobbet
Vi søger en Controller, som skal bidrage til videreudviklingen af en velfungerende økonomiafdeling.
Du bliver en vigtig brik i den daglige drift af afdelingen, og deltager herunder med økonomisk sparring for ledelsen. Du trives med hands-on opgaver, og er herigennem med til at definere de interne processer og sikre kvaliteten. Du kender alle processer i en økonomiafdeling, og assisterer gerne på alle niveauer.
Kvalifikationer
Du har en uddannelse indenfor økonomi, f.eks. HD i regnskab, revision eller lign. Du er vant til at arbejde med finansbogholderi, controlling, analyser af regnskabstal og afstemninger i forhold til offentlige myndigheder, og vi forventer, at du har et indgående kendskab til processerne i en økonomiafdeling. Det er en fordel at have kendskab til moderskabs-rapportering samt kontrol med datterselskaber og eksterne afdelinger.
Som person er du robust, omhyggelig, detaljeorienteret og tilgængelig. Du er mødestabil og ansvarsbevidst.
Du bevarer overblikket, kan lide at have mange bolde i luften, og du har en professionel, praktisk og løsningsorienteret indstilling til opgaverne.
Du taler og skriver engelsk uden besvær, og du er vant til at arbejde med moderne IT. Vi benytter Microsoft Business Central 365, så kendskab hertil, eller Navision, vil være en fordel.
Vi tilbyder
Et job med både personlige og faglige udviklingsmuligheder.
Vi har et innovativt og godt arbejdsmiljø, hvor trivsel og professionalisme går hånd i hånd. Vi forventer højt engagement og ansvarsfølelse for de opgaver, du bliver stillet.
Attraktiv lønpakke forhandles individuelt efter kvalifikationer.
Send din ansøgning hurtigst muligt til:
NAVTEAM A/S, Norgesvej 7, 5700 Svendborg
Att.: Executive Assistant Helle Rasmussen
eller på e-mail .
Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe på tlf.: 41 44 60 02
Ansøgningen skal indeholde uddannelsespapirer, dokumentation for uddannelse og erhvervserfaring og gerne billede.
Bemærk venligst
Vurderingen af ansøgningerne og kandidaterne vil ske løbende og stopper, når vi har fundet den rigtige person.
Se den fulde annonce her.