Sales Coordinator

Vi søger en dygtig Sales Coordinator til vores interne salgsafdeling

 

Jobbet

Du vil bl.a. indgå i vores salgsafdeling som Sales assistent til vores sælgere, hvor fokus er på kundekontakt, tilbudsgivning og opfølgning.
Du bliver en del af et effektivt salgsteam, som også giver dig en grundig produktoplæring. 

Kvalifikationer

Kontakten til kunder og leverandører sker pr. mail og pr. telefon, så det er vigtigt, at du har et stort servicegen, ”smil i stemmen” og behersker dansk og engelsk i både skrift og tale.
Du er af natur en god ”købmand”, som forstår at skabe relationer, men samtidig har du øje for detaljer og en god teknisk forståelse. 

Som person har du stærke samarbejdsevner og en udadvendt personlighed.
Du kan samle trådene efter vores sælgere og bevare overblikket i en hektisk hverdag. Du arbejder velstruktureret med en proaktiv og salgsminded tilgang til jobbet, og med gåpåmod og overblik evner du at prioritere og løse dine opgaver, uden at de er beskrevet i detaljer.

Du er vant til at arbejde med moderne IT, og kendskab til Microsoft Business Central vil være en fordel.
En maritim baggrund eller kendskab vil ligeledes være en fordel men er ikke en forudsætning.

 

Vi tilbyder

Et meget alsidigt og selvstændigt job i en sund og velkonsolideret virksomhed i vækst.

Gode personlige og faglige udviklingsmuligheder.  

Et innovativt og godt arbejdsmiljø, præget af dedikation og humor.

Du bliver en del af en meget professionel, dog uformel, organisation, hvor vi forventer højt engagement og ansvarsfølelse for de opgaver, du bliver stillet.
Vores værdier er engagement, fleksibilitet og ansvarsbevidsthed.

 

Gagen forhandles individuelt efter kvalifikationer.

 

OBS - vi indkalder løbende til samtaler, og processen stopper, når vi har fundet den rigtige kandidat. 

 

Send din ansøgning til:

NAVTEAM A/S
Norgesvej 7
5700 Svendborg
Att.: Executive Assistant Helle Rasmussen

Ansøgningen skal indeholde relevante bilag samt dokumentation for uddannelse og erhvervserfaring og gerne billede.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe på tlf. : 41 44 60 02.

This site use cookies.
I accept cookies from this website
Accept