Kontorelev
Kontorelev med speciale i økonomi
Vil du kickstarte din karriere i en international virksomhed med et stærkt fællesskab?
Vi Søger en detaljeorienteret og ambitiøs kontorelev, der brænder for økonomi.
Om stillingen
Vi tilbyder et spændende uddannelsesforløb i vores økonomieafdeling. Opgaverne tilpasses uddannelsen og vil indeholde:
- Kreditor- og debitorstyring
- Bogføring og fakturering
- Generelt regnskabskendskab og -praksis
- Planlægning, koordinering og administrative opgaver
- Ordrehåndtering fra start til mål
- Kundekontakt og kundesupport
- Kommunikation, email, web, telefon
- Diverse ad-hoc opgaver til husets drift
I løbet af uddannelsen kommer du rundt i de andre afdelinger, og du vil på den måde opnå et indgående kendskab til Navteam.
Vi søger
Vi søger en elev, som
- har afsluttet en relevant uddannelse (EUX, STX, HHX, HF, Finansøkonom eller lign.)
- er struktureret, engageret og har lyst til at lære
- kan kommunikere godt både mundtligt og skriftligt, gerne både dansk og engelsk
- har flair for tal og IT
Vores kommende elev er åben, udadvendt og med en positiv tilgang til arbejdet. Du er ansvarsbevidst, mødestabil og pligtopfyldende, ligesom du er nysgerrig efter at lære nyt.
Vi tilbyder
En solid uddannelse i en international virksomhed med et stærkt fagligt miljø. Du bliver en del af et team, der støtter din læring og faglige vækst, og som har øje på netop dit udviklingspotentiale.
Vi har en god intern kultur, der er præget af ambitioner, engagement, fleksibilitet og ansvarsbevidsthed, og hvor godt samarbejde går hånd i hånd med trivsel og godt humør.
Arbejdstid er 37 timer / ugen. Løn efter gældende takst.
Pensionsordning og Sundhedsforsikring.
Om os
Navteam A/S er beliggende i Svendborg, med datterselskab i Malaysia, og med søsterselskaber worldwide via vores spanske ejer, Grupoarbulu. Vi rådgiver om, sælger og servicerer markedsledende navigations- og kommunikationsudstyr til den professionelle maritime sektor. Vi er dedikerede til at levere den rigtige løsning til kunden, og vi går gerne den ekstra mil
Lyder det som jobbet for dig?
Så send din velbegrundede ansøgning med tilhørende eksamenspapirer, og gerne med et vellignende foto, til Executive Assistant Helle Rasmussen på email , snarest muligt.
Eventuelle spørgsmål kan ligeledes sendes hertil eller på tlf. 41 44 60 02.
Alle ansøgninger behandles fortroligt.
Se den fulde annonce her.