Studentermedhjælper Marketing

Studentermedhjælper til Marketing, web og SoMe

Vil du være med til at styrke NAVTEAMs digitale synlighed og sætte dit præg på vores web, SoMe og marketing? Har du flair for at skabe interessant indhold, arbejde kreativt med grafisk materiale og lyst til at udvikle vores digitale platform?

Så er du måske den studentermedhjælper, vi leder efter.

 

Dine primære opgaver

Du bliver en vigtig brik i vores digitale synlighed og drift. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Vedligehold og drift af webshop og website: Oprettelse af produkter, opdatering af tekster samt løbende optimering af vores digitale platforme.
  • Assistance med udarbejdelse af annoncer og indhold til vores sociale medier.
  • Layout og opdatering af brochurer og evt. andet salgsmateriale.
  • Være med til at udvikle og styrke vores marketingstrategi
  • Ad hoc-opgaver: Vi hjælper hinanden på tværs af organisationen, så du skal være åben for også at gribe andre praktiske opgaver i virksomheden, når der er behov for det.

 

Kvalifikationer

Du er i gang med en relevant uddannelse inden for marketing, kommunikation, digital mediedesign eller lignende. Gerne slut bachelor eller start kandidat.

Du har flair for det digitale og arbejder sikkert i CMS-systemer og på sociale medier. Vores markedsføring og dialog med kunder og leverandører foregår primært på engelsk, hvorfor du skal være stærk skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk.

Du har en praktisk og løsningsorienteret indstilling og kan lide at arbejde selvstændigt.

 

Vi tilbyder

En plads på et internationalt vinderhold – og et alsidigt og spændende job med personlige og faglige udviklingsmuligheder indenfor marketing og salg.

Vi har et innovativt og godt arbejdsmiljø, hvor trivsel og godt humør vægtes højt.

 

Arbejdstid, lokation og fleksibilitet

Du får base på vores kontor i Svendborg, hvor vi er 30 engagerede medarbejdere. Arbejdet foregår primært på adressen, men opgaver som fx vedligehold af website kan delvist udføres som hjemmearbejde efter aftale. Vi ser dog gerne, at du bliver en fast og synlig del af huset.

Arbejdstiden tilpasses dine studier og eksamener, men vi forventer ca. 10 timer om ugen. Timetallet kan skaleres op og ned efter både dine og vores behov.

 

Bemærk venligst

Vurderingen af ansøgningerne og kandidaterne vil ske løbende og stopper, når vi har fundet den rigtige person

 

Se annoncen her.

This site use cookies.
I accept cookies from this website
Accept