Marketing Coordinator

Marketing Coordinator - med udviklingspotentiale

Vi er inde i en rivende udvikling og søger derfor en marketingkoordinator, som vil være nøglepersonen i forbindelse med udvikling og styring af vores marketingaktiviteter

 

Jobbet

Du bliver bindeleddet mellem virksomhedens ledelse, salgsafdeling og leverandører, når vi skaber og vedligeholder virksomhedens salgs- og marketingmaterialer.
Dine arbejdsopgaver bliver bl.a. at udarbejde letforståelige salgsbudskaber på basis af oplæg fra de produktansvarlige, opgradering og vedligeholdelse af branchens bedste website, planlægning og koordinering af messer i Danmark og udlandet. Ansvar for kundedatabase, direct mails, elektroniske nyhedsbreve, koordinering og layout af brochuremateriale, manualer m.m., samt virksomhedens sociale platforme.

Kvalifikationer

Du er en kreativ person med en god teknisk forståelse. Du kan lide at have mange bolde i luften, og du har en praktisk og løsningsorienteret indstilling til opgaverne. Du ser det som en udfordring at sætte dig ind i vores produkter, og forstår at formidle produktteknisk information til professionelle kunder. 
Du er vant til at arbejde med moderne IT og grafiske programmer.

Vores markedsføring og dialogen med vores kunder og samarbejdspartnere foregår primært på engelsk, hvorfor dine engelskkundskaber skal være i top. Et vist maritimt kendskab vil være en fordel, men er ikke en forudsætning.

Vi tilbyder

En plads på et vinderhold! – og et alsidigt og spændende job med personlige og faglige udviklingsmuligheder indenfor salg og marketing. 
Vi har et innovativt og godt arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for stor indflydelse på din egen arbejdsdag og udvikling af jobindhold.
Du bliver en del af en meget professionel, dog uformel, organisation, hvor vi forventer højt engagement og ansvarsfølelse for de opgaver, du bliver stillet.

Attraktiv lønpakke forhandles individuelt efter kvalifikationer.

 

Tiltrædelse hurtigst muligt

Send din ansøgning til:

NAVTEAM A/S, Norgesvej 7, 5700 Svendborg

Att.: Executive Assistant Helle Rasmussen

mailto:.">.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe på tlf.: 41 44 60 02

Ansøgningen skal indeholde uddannelsespapirer, dokumentation for uddannelse og erhvervserfaring og gerne billede.

Alle ansøgninger behandles fortroligt. 

Vurderingen af ansøgningerne og kandidaterne vil ske løbende og stopper, når vi har fundet den rigtige person. 

Se den fulde jobannonce her

This site use cookies.
I accept cookies from this website
Accept